Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 11. september 2013

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Der var afbud fra Karsten Filsø (F).

Mødet sluttede kl. 12.00

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Halvårsregnskab 2013, ØK's driftsområde. 3

2......... Halvårsregnskab 2013, Samlet 4

3......... Budget 2014-2017: Byrådets 1. behandling. 5

4......... Afsluttende revision 2012. 6

5......... Handbjerg Marina - Rente og afdragsfrit lån.. 7

6......... Ejsing Seniorboliger - Rykningspåtegning. 8

7......... Boligselskabet Sct. Jørgen, afd. 24, Heimdalsparken - Køb af grund. 9

8......... Ulfborg-Vemb Boligforening - Renovering af afd. 1 - Holmegade 52-56, Ulfborg  10

9......... Ulfborg/Vemb Boligforening - Udskiftning af vinduer og køkkener i Risvænget 12

10...... Mødekalender for Byråd og Økonomiudvalg - 2014. 14

11...... Ansøgning om bevilling til overordnet byggemodning i Alstrupområdet 15

12...... Kommuneplantillæg 2009:18, Boligområde ved Skivevej og Nørlundvej 17

13...... Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23:2009 for et område til centerformål ved Hostrupsvej. 18

14...... Kommuneplantillæg nr. 24 vedtagelse og bekendtgørelse, Område til varmeværk og vandværk ved Østparken, Ejsing. 19

15...... Forslag til Kommuneplantillæg 2009:26, Område til boligformål - Mellemtoft 21

16...... Folkeskolen - Godkendelse af takster for Marilyn Anne I/S 2014. 22

17...... Dagtilbud - Pavillon ved skovbørnehaven i Mejdal - tillægsbevilling til anlægsbevilling  23

18...... Salg af Holberghavens kolonihavehus. 24

19...... Rammeaftale for det sociale område 2014 - Styringsaftalen.. 25

Lukket del 27

20...... Ekspropriation.. 27

21...... Tilbagebetaling. 28

22...... Aftale. 29

23...... Meddelelser 30

T1-1... Licitation.. 31

 


Åben del

1.         Halvårsregnskab 2013, ØK's driftsområde

020375-2013

 

Sagsfremstilling

MVH - ØK

Fra og med 2011 har kommunerne skullet aflægge halvårsregnskab, der bl.a. viser det forventede forbrug ved årets udgang. 

For Økonomiudvalgets driftsområde forventes et mindreforbrug på 20,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2013 inkl. genbevillinger, hvilket er det samme som ved budgetopfølgningen pr 31. maj 2013.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt

 

Godkendt.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Notat vedr. halvårsregnskabet for Økonomiudvalgets driftsområde

 


2.         Halvårsregnskab 2013, Samlet

020375-2013

 

Sagsfremstilling

CB/MVH - ØK - BY

Vedlagt halvårsregnskabet for Holstebro Kommune, med udviklingen for 1. halvår, samt prognose for regnskabsresultatet for hele 2013.

 

Halvårsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget for Byrådet, der godkender dette. Halvårsregnskabet offentliggøres desuden på Holstebro Kommunes hjemmeside.

 

Alle udvalg har behandlet forventninger til de samlede udgifter for 2013 baseret på de faktiske udgifter pr. 30.06.2013. I halvårsregnskabet rapporteres et driftsregnskab svarende til årsregnskabets regnskabsopgørelse.

 

Forventningerne til driftsresultatet ligger tæt op af den 2. generelle budgetopfølgning pr. 31.05.2013.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt.

 

Godkendt.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Halvårsregnskab 2013 notat

 


3.         Budget 2014-2017: Byrådets 1. behandling

029584-2013

 

Sagsfremstilling

CB/JK - ØK -BY

Økonomiudvalget skal ifølge tidsplanen fremsætte forslag til Holstebro Kommunes budget for 2014-2017 til Byrådets 1. behandling den 18. september 2013.

Den 10. april 2013 udmeldte Økonomiudvalget budgetrammer til fagudvalgene med en rammebesparelse på 0,5% af serviceudgifterne. Fagudvalgene har fremsendt budgetforslag. I budgetforslaget til 1. behandling er driftsudgifter udover driftsrammen, der ikke har været politisk godkendt, fremhævet med kursiv. Anlægsudgifter er i forslaget reduceret fra udvalgenes forslag på 676,1 mio.kr. i 2014-17 til 516,3 mio.kr.

Budgetforslaget giver et underskud i 2014 på 13,3 mio.kr. og for hele budgetperioden 2014-17 et underskud på 53,7 mio.kr. Indtægterne er foreslået svarende til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Udgifterne er vist udvalgsopdelt i budgetoversigten. Anlægsudgifterne er vist enkeltvist i anlægsoversigten.

Eventuelle ændringsforslag skal fremsendes senest tirsdag den 1. oktober kl. 9:00 til Borgmesterkontoret.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Godkendt, dog således at forslag til anlægsbudget revideres, som aftalt mellem gruppeformændene.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Alle indkomne høringssvar blev sendt til Byrådet den 5. september.

 Budgetoversigt - oplæg til 1. behandling

 Forslag til anlægsbudget 2014-2017

 


4.         Afsluttende revision 2012

007109-2013

 

Sagsfremstilling

CB/JK - ØK - BY

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 13, som vedrører den afsluttende revision af regnskabet for 2012.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Den afsluttende revision sikrer, at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling.

Byrådets behandling af revisionsberetningen indebærer den samlede godkendelse af årsregnskabet for 2012.

Revisionsberetning nr. 13 er fremsendt til Byrådet og Direktionen pr. mail den 14. august 2013.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


5.         Handbjerg Marina - Rente og afdragsfrit lån

029321-2012

 

Sagsfremstilling

IN - ØK - BY

Etableringen af Handbjerg Marina er en succes, som har medført positiv omtale af både Handbjerg Marina og Holstebro Kommune. Marinaen oplyser, at der er stor interesse for de nye bådpladser. 

Der er i forbindelse med etableringen af Marinaen opstået to økonomiske udfordringer;

·     Større uddybningsmængder, fjernelse af sand i havnebassinet som har medført udgifter på 1,1 mio. kr. mere end budgetteret.

·     Større stenmængder til sikring af mole, dette har medført udgifter på 1,4 mio. kr. mere end forudset.

Arbejdsgruppen og bådpladsejerne har ved bl.a. frivilligt arbejde fundet besparelser på i alt 1,0 mio. kr.

Handbjerg Marina har således et finansieringsbehov på 1,5 mio. kr.

Hvis tegning/salg af nye bådpladser går som forventet, vil Handbjerg Marina kunne tilbagebetale lånet om senest 3 år.

Handbjerg Marina anmoder derfor Holstebro Kommune om et rente og afdragsfrit lån i 3 år på 1,5 mio. kr.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 


6.         Ejsing Seniorboliger - Rykningspåtegning

023967-2013

 

Sagsfremstilling

JD - ØK

Spar Nord, Vinderup, har på vegne af Ejsing Seniorboliger anmodet Holstebro Kommune om at rykke med sit pant på 150.000 kr.

Baggrunden for ansøgningen er, at Ejsing Seniorboliger ønsker at omlægge oprindeligt lån stort 1.600.000 kr. med en restgæld på 1.416.051 kr. til nyt lån på 1.600.000 kr. I forbindelse med lånomlægningen opstår der et provenu på ca. 150.000 kr., som Ejsing Seniorboliger indsætter på deres kassekredit indtil Ejsing Seniorboligers lån på 150.000 kr. til Holstebro Kommune forfalder til fuld indfrielse 1. juli 2015.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 14. august 2013 kl. 08.30

Sagen blev udsat.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


7.         Boligselskabet Sct. Jørgen, afd. 24, Heimdalsparken - Køb af grund

006250-2011

 

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK

I sit møde den 29. maj 2013 (sag 2) godkendte Økonomiudvalget Skema B for afd. 24, Heimdalsparken. Skema B blev godkendt med en mindreudgift på knap 8 mio. kr. i forhold til det på Skema A godkendte.

Boligselskabet Sct. Jørgen har fremsendt ansøgning om at udvide projektet, således at der erhverves en del af de arealer der støder op til afdelingen. Ved at erhverve disse arealer (750 m2) åbnes der mulighed for, at der kan etableres veje op til de enkelte rækkehuse i stedet for den planlagte gangsti. Det betyder, at beboere af rækkehusene kan få mulighed for at parkere ved deres rækkehus i stedet for en nærliggende parkeringplads.

Følgende anlægssum er fremsendt.

Jorderhvervelse

875.000 kr.

Etableringsomk.

1.800.000 kr.

Samlet

2.675.000 kr.

Ovennævnte er godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde.

Det er oplyst, at der skal gives kommunal garanti for lånet.

Udgifterne holder sig inden for det på Skema A godkendte.

 

Indstilling

Udvalget for Erhverv og Turisme indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 4. september 2013 kl. 08.00

Udvalget tiltrådte indstillingen.

 

Der var afbud fra Jens Otto Nystrup (A) og Ali Moussa Al Maanaki (A).

 

Beslutning

 

Tiltrå

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.


8.         Ulfborg-Vemb Boligforening - Renovering af afd. 1 - Holmegade 52-56, Ulfborg

047402-2011

 

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK - BY

Nordvest Administration har på vegne af Ulfborg-Vemb Boligforening fremsendt Skema A vedrørende renovering af boligerne beliggende Holmegade 52-56.

Renoveringen omfatter 12 boliger (10 x 3-værelses og 2 x 4-værelses), der alle er opført i 1949. Formålet med renoveringen er at optimere boligerne, så de er tilpasset nutidens standard, samt at de indretningsmæssigt tager størst muligt hensyn til ældre og handicappede. Ligeledes vil renoveringen gøre tilgængeligheden til lejlighederne optimal.

Lejlighederne indrettes, så kørestole frit kan bevæge sig rundt i lejligheden, der indrettes nye køkkener og badeværelse. Mod vest etableres der nye altaner. Gulve og lofter udføres ligesom brand- og lydforhold løses. Endelig etableres der mekanisk udsugning fra køkkener og badeværelser.

Udvendig etableres der adgangsaltaner med elevatorer og trappeanlæg.

Skema A viser følgende anlægsudgift:

 

Støttet

Ustøttet

Håndværkerudgifter

7.955.579 kr.

2.715.606 kr.

Omkostninger

2.618.671 kr.

570.278 kr.

I alt

10.574.250 kr.

3.285.884 kr.

Total

13.860.164 kr.

Anlægsudgiften finansieres gennem lånoptagelse af et støttet og et ustøttet lån. Der kræves 100 % kommunal garanti for lånene. Vedrørende de støttede lån regaranterer Landsbyggefonden med 50 %.

Renoveringen medfører en huslejestigning på 500 kr. pr. måned pr. lejemål, hvilket svarer til en huslejestigning på 16 % for de mindste lejemål, svarende til en lejestigning fra 3.125 kr. til 3.625 kr.

Foruden ovennævnte har Landsbyggefonden beregnet en foreløbig kapitaltilførsel til afdelingen. Landsbyggefonden forventer, at kapitaltilførsel bliver 1.000.000 kr., hvor Holstebro Kommune skal deltage med 200.000 kr. i form af et rente- og afdragsfrit lån på ubestemt tid.

 

 

Indstilling

Udvalget for Erhverv og Turisme indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 4. september 2013 kl. 08.00

Udvalget tiltrådte indstillingen.

 

Der var afbud fra Jens Otto Nystrup (A) og Ali Moussa Al Maanaki (A).

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


9.         Ulfborg/Vemb Boligforening - Udskiftning af vinduer og køkkener i Risvænget

028498-2013

 

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK - BY

På vegne af Ulfborg-Vemb Boligforening har Nordvest Administration fremsendt ansøgning om godkendelse af lånoptagelse, lejeforhøjelse og tilsagn om kommunal garanti for lånet.

Ansøgningen vedrører et af afdelingen godkendt projekt omfattende udskiftning af køkkener i 55 lejemål og vinduer i 27 lejemål i boligerne beliggende Risvænget, Ulfborg.

Projektet er budgetteret til at koste 3.690.000 kr., som finansieres gennem optagelse af et lån. Projektet medfører en huslejestigning på 225 kr. pr. måned som følge af udskiftning af køkkener. For de lejemål der vælger at få udskiftet vinduer er lejeforhøjelsen i stedet 275 kr. pr. måned. Lejeforhøjelsen svarer til en huslejestigning mellem 4,9 % og 6,0 %. For et gennemsnitligt lejemål betyder det en huslejestigning fra ca. 4.700 kr. til 5.000 kr.

Der ansøges ligeledes om, at Ulfborg-Vemb Boligforening i forbindelse med lånoptagelsen må aktivere restsummer på tidligere etablerede forbedringsarbejder, og som tidligere er blevet egenfinansieret. Der er tale om 11 småprojekter, hvor den samlede anskaffelsessum var ca. 2.710.000 kr. Restsummen er på ca. 1.360.000 kr., som der ønskes medtaget i lånoptagelsen.

Såfremt restsummen af tidligere etablerede forbedringsarbejder indeholdes i lånoptagelsen, vil det betyde en årlig besparelse på 269.000 kr., som vil blive brugt på styrkelse af henlæggelserne.

 

 

Indstilling

Udvalget for Erhverv og Turisme indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 4. september 2013 kl. 08.00

Udvalget tiltrådte indstillingen.

 

Der var afbud fra Jens Otto Nystrup (A) og Ali Moussa Al Maanaki (A).

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


10.      Mødekalender for Byråd og Økonomiudvalg - 2014

027286-2013

 

Sagsfremstilling

ASM - ØK

 

Der er nu udarbejdet forslag til mødekalender for Byrådets og Økonomiudvalgets møder i 2014.

 

Byrådsmøderne holdes fortrinsvis den 3. tirsdag i hver måned, og juli måned er mødefri, det vil sige 11 årlige møder. Derudover er der et Byrådsseminar henholdsvis forår og efterår.

 

Mødedatoerne for Økonomiudvalget er foreslået ud fra et princip om, at der så vidt muligt:

·     holdes møde hver 14. dag,

·     holdes møde i ugen før byrådsmøderne,

·     ikke holdes møde i samme uge som et byrådsmøde. 

Skoleferierne holdes som udgangspunkt mødefri. Der er i alt planlagt 21 økonomiudvalgsmøder i 2014. Derudover er der planlagt en temadag i foråret og en i efteråret. Mødekalender for KKR er endnu ikke kendt, men i tilfælde af, at der er sammenfald med Økonomiudvalgsmøder, vil Økonomiudvalgets møde blive flyttet til kl. 13.00.

 

Det tilstræbes at placere fagudvalgsmøderne i ugen før det sidste Økonomiudvalgsmøde inden Byrådsmødet.

 

Mødekalenderen skal efterfølgende behandles i fagudvalgene og herefter behandles den samlede mødekalender i Økonomiudvalget den 2. oktober og endeligt i Byrådet den 9. oktober 2013.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen med de faldne bemærkninger.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Mødekalender for 2014


11.      Ansøgning om bevilling til overordnet byggemodning i Alstrupområdet

024363-2013

 

Sagsfremstilling

PMP/SGK - TU - ØK - BY

Der er, med aftalen om motorvej til Holstebro Nord, samtidigt truffet beslutning om etablering af Nordre Ringvejs forlængelse til Vilhelmsborgvej. Den endelige fastlægning af Nordre Ringvejs tracé skaber samtidig grundlaget for at byggemodningsaktiviteter kan påbegyndes vest for Idrætscenter Vest i området omkring Alstrupvej i løbet af de kommende år.

I forbindelse med Spejdernes Lejr 2012 blev der etableret forsyning i dele af området med el (højspænding), i samarbejde med NOE. Aftalen var at Holstebro Kommune i første omgang betalte infrastrukturen, og NOE køber så infrastrukturen tilbage, når byggemodningen finder sted. Det blev endvidere vurderet ved lejrens nedbrydning, at et mindre vejstykke og den ene busterminal, med fordel kunne blive liggende, og indgår i de kommende byggemodninger.

Teknik og Miljø anbefaler endvidere, at der afsættes 500.000 kr. til indledende jordbundsundersøgelser og museumsundersøgelser, således at der allerede på planlægningstidspunktet kan tages de fornødne hensyn til jordbundsforhold og eventuelle arkæologiske spor på arealerne.

Det foreslås derfor, at der oprettes en overordnet byggemodningskonto for Alstrupområdet, hvor disse infrastrukturelementer konteres, med henblik på at de indarbejdes i de kommende konkrete projekter med klargøring af grunde til salg, således at udgifterne over tid finansieres af grundsalget.

Der søges derfor en anlægsbevilling, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til byggemodning i 2013, på i alt 2.825.000 kr., hvoraf forundersøgelser udgør 500.000, vejanlæggene udgør 375.000 og det resterende beløb er højspændingskabler i jorden.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 19. august 2013 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


12.      Kommuneplantillæg 2009:18, Boligområde ved Skivevej og Nørlundvej

047372-2012

 

Sagsfremstilling

SGK-ØK-BY

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 18 har været i offentlig høring til den 19.06.2013. Formålet med tillægget er at ændre anvendelsen på arealet ved Skivevej fra offentligt formål til boligformål. Der er modtaget en indsigelse.

Ejer af naboejendommen Skivevej 121 foreslår:

  1. at der anlægges en ny forbindelsesvej mellem rundkørslen på Ny Skivevej og Skivevej. Det vil aflaste både Skivevej og Nørlundvej. 
  2. at der lægges en 4 meter afstandszone langs skel mod Skivevej 121 så vejadgangen til det nye boligområde får en passende afstand til Skivevej 121.
  3. at § 3 vandhullet i områdets nordlige del, og som indgår i en del af området, skal bevares i sin helhed.

Ad 1: Vejen som foreslåes er allerede forberedt da "Søndergårdrundkørslen" blev anlagt, idet der er skabt plads til yderligere en vejtilslutning. Vejen er på nuværende tidspunkt ikke aktuel. Forslaget ligger udenfor kommuneplanområdet og kan derfor ikke behandles i denne sammenhæng.

Ad 2: Der indgår ikke afstandszoner i et kommuneplantillæg, men i lokalplanen. Her foreslås det at indarbejde forslaget.

Ad 3: Afgrænsningen af kommuneplanområdet og lokalplanområdet følger nogle matrikelskel. Vandhullet ligger mellem tre matrikler, heraf en del udenfor områdegrænsen. Når der engang skal planlægges for denne del, vil resten af vandhullet skulle indgå heri. Forslaget ligger udenfor hvad der behandles i et kommuneplantillæg og kan derfor ikke behandles i denne sammenhæng.

 

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller at:

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


13.      Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23:2009 for et område til centerformål ved Hostrupsvej.

003558-2013

 

Sagsfremstilling

HR/SH - ØK – BY

Forslag til lokalplan nr. 1082 og forslag til kommuneplantillæg nr. 23 har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er i høringsperioden indkommet 7 indsigelser/bemærkninger. Ingen af indsigelserne/bemærkningerne vurderes at berøre kommuneplantillægget.

Teknik og Miljø har foretaget mindre justeringer mellem de rammeområder som grænser op til tillæggets østlige og vestlige afgrænsning (rammeområde 01.C.28 og 02.E.10). Afgrænsningen er justeret fra at ligge delvist i vejarealet (Stationsvej) til at følge skel, hvor det er muligt.

Kommuneplantillæg nr. 23 vil danne grundlag for lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrupsvej. Såfremt tillæg nr. 23 vedtages endeligt, vil lokalplan nr. 1082 indstilles til endeligt vedtagelse med mindre ændringer i forhold til det fremlagte forslag.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Notat_behandling af indsigelser lokalplan nr. 1082

 Bilag 1 - kort over indsigelser - LP 1082

 


14.      Kommuneplantillæg nr. 24 vedtagelse og bekendtgørelse, Område til varmeværk og vandværk ved Østparken, Ejsing.

005866-2013

 

Sagsfremstilling

SGK - ØK - BY

I dag er varmepriserne i Ejsing høje. Derfor ønsker Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. at etablere et nyt biomassefyret varmeværk. Den høje varmepris skyldes, at Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. i dag køber varmen fra en privat virksomhed.

Virksomheden bakker op om, at der kan etableres et nyt varmeværk, fordi de ikke har et overskud af procesvarme og derfor har udgifter til produktionen af varmen.

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 24 er udarbejdet sideløbende med forslaget til lokalplan nr. 1092 for fjernvarmeværk og vandværk ved Østparken, Ejsing. Rammeområdet afgrænses af Vinderupvej mod syd, Østparken (vejnavn) mod vest og det åbne land mod nord og øst. I dag er det 3,3 ha store rammeområde ikke med i kommuneplanen. Derfor tilføjes rammeområde 14.T.01 til Holstebro Kommuneplan 2009.

Formålet med planforslaget er hovedsagligt at muliggøre etableringen af Ejsing Fjernvarmeværk og med tiden et tilhørende solvarmeanlæg. Derudover kommer Ejsing Vandværk og et mindre skovareal med i kommuneplanen.

 

14.T.01 udlægges til tekniske formål, så det bliver muligt at opføre et maksimalt 8,5 meter højt fjernvarmeværk. Der er dog undtagelser fra bygningshøjden, da der må opføres én skorsten med en maksimal højde på 20 meter og en akkumuleringstank, der maksimalt må være 15 meter høj. Derudover kan der etableres et solvarmeanlæg. Med tillægget kommer det eksisterende vandværk og et lille skovareal også med i kommuneplanen.

For at fjernvarmeværket og solvarmeanlægget ikke er markante i landskabet er der fastsat en bestemmelse om, at området skal have en afskærmende beplantning.

Forslaget til lokalplanen har været i 8 ugers offentlig høring fra den 24.06.2013 til den 19.08.2013.  I den periode er der kun kommet indsigelser og bemærkninger til Lokalplan nr. 1092 men ikke til Kommuneplantillæg nr. 24.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at:

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Kommuneplantillæg nr 24

 


15.      Forslag til Kommuneplantillæg 2009:26, Område til boligformål - Mellemtoft

011743-2013

 

Sagsfremstilling

SGK - ØK - BY

Med udgangspunkt i Økonomiudvalgets beslutning om at fremme et konkret boligprojekt ved Mellemtoft - Sletten, har Teknik og Miljø udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg 26:2009, som gør det muligt at offentliggøre et lokalplanforslag for en boligbebyggelse i form af tæt-lav eller etagebebyggelse i 2 etager. I den gældende kommuneplan er området udlagt til institutionsbyggeri.

Sideløbende med kommuneplantillægget har Teknik og Miljø udarbejdet et lokalplanforslag, som vil blive behandlet i Teknisk Udvalg umiddelbart efter tillæggets behandling i Økonomiudvalget. Lokalplanens projektområde er på ca. 1,1 ha. og ligger i byzone og er omfattet af lokalplan 331. Lokalplanforslaget muliggør etablering af et boligprojekt, der opbygges omkring en fælles grønning der indeholder en eksisterende lille sø.

Lokalplanforslaget bygger på hovedideen for "Slettens" byggeri - med markerede facadelinjer mod skov og slette, og vil efter en udbygning af området på en naturlig måde tilpasse sig det eksisterende miljø i området.

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget er der blevet foretaget en indledende screening for miljøvurdering. På baggrund af screeningen forventes planen ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. 

 

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at:

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Kommuneplantillæg nr. 2009:26, udkast 28-06-2013

 


16.      Folkeskolen - Godkendelse af takster for Marilyn Anne I/S 2014

018452-2013

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Bestyrelsen for Marilyn Anne anbefaler, at taksterne jævnfør bilag er gældende fra 1. januar til 31. december 2014. Taksterne for egne elever og lejrskoleelever er udarbejdet med udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings prisfremskrivning. Taksten for elever uden for fællesskabet er den rene kostpris. Charterprisen er ikke fremskrevet i år.

Ifølge vedtægterne for skoleskibet Marilyn Anne skal interessentskabskommunernes Byråd godkende taksterne.

Udvalget for Børn og Unge har på mødet den 06.06.2013 besluttet, at anbefale at taksterne for 2014 godkendes i Økonomiudvalg og Byråd.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


17.      Dagtilbud - Pavillon ved skovbørnehaven i Mejdal - tillægsbevilling til anlægsbevilling

002747-2013

 

Sagsfremstilling

BE/CES - BU - ØK - BY

Holstebro Byråd besluttede i sit møde den 19. februar 2013, at afgive anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. til byggeri af 40 midlertidige børnehavepladser i en pavillon ved skovbørnehaven i Mejdal. De midlertidige pladser forventes nedlagt i 2016.

Efter afholdelse af licitation og en målrettet indsats med at reducere udgifterne mangles der ca. 432.000 kr. for at realisere projektet. Der er fundet besparelser i håndværkerudgifter, på hegn, legeplads og en reduktion af udgifter til uforudsete udgifter begrundet i byggeriets art (pavillon).

Udvalget for Børn & Unge kan finansiere anlægsudgiften indenfor egen anlægsramme, idet der på anlægsbevillingen vedrørende skimmelsvamp i Holbergshaven forventes et mindreforbrug på ca. 300.000 kr. og at der på kapacitetsudvidelsen i Tvis er en besparelse på købsprisen på menighedshuset på ca. 200.000 kr.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 29. august 2013 kl. 12.00

Indstillingen følges. Sagen videresendes til Økonomiudvalget.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.


18.      Salg af Holberghavens kolonihavehus

028391-2013

 

Sagsfremstilling

BE/CES/SLV - BU - ØK - BY

 

Holberghaven har en kolonihave med tilhørende hus i Kolonihaveforeningen Skovbrynet, som institutionen ikke pædagogisk kan anvende som tidligere. Bestyrelsen i Holberghaven ønsker derfor at sælge Holberghavens kolonihavehus betinget af, at provenuet fra salget vil tilgå institutionen, så det kan anvendes til tiltrængte bygningsmæssige opgaver i Holberghaven, Holbergsvej 2a.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 29. august 2013 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Henvendelse til Udvalget om salg af Holberghavens kolonihavehus

 


19.      Rammeaftale for det sociale område 2014 - Styringsaftalen

054157-2012

 

Sagsfremstilling

HB/AH/JEM - SOU - BU - ØK - BY

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i Regionen samt i Regionsrådet senest den 1. juni 2013 og Styringsaftalen den 15. oktober 2013.

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.

Styringsaftale 2014 er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

KKR Midtjylland har på møde den 13. juni 2013 behandlet udkast til Styringsaftale 2014 og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i Regionsrådet. 

 

Udvikling i taksterne:

Der er enighed om:

Sagen har været forelagt Holstebro Handicapråd til orientering den 4. juli 2013, der ikke har kommentarer til styringsaftalen. De politiske medlemmer af Rådet tager et generelt forbehold. De fra administrationen udpegede medlemmer af Rådet tager forbehold.

Sagen har endvidere været forelagt Udvalget for Børn og Unge den 15. august, hvor orienteringen blev taget til efterretning.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2013 kl. 08.30

Indstillingen godkendes.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


Lukket del

20.      Ekspropriation

000571-2013

 

 


21.      Tilbagebetaling

014286-2012

 

 


22.      Aftale

016176-2013

 

 


23.      Meddelelser

000158-2013

 

 


T1-1.  Licitation

038838-2011